Billeder fra DK-turen 2017 taget af Peter Gøtche
VAN NUYS DENMARK CRUISE
Bededagsferien 12/5– 14/5 2017
Skønt feriecenter ved stranden i Gilleleje.
Live-musik lørdag med ”Highway Jam”
Det bliver det flotte Nordsjælland, der er målet for største del af turen. Steder som Tisvilde Hegn, Grib Skov, Tikøb, Strandvejen og meget mere.
Men starten sker længere sydpå, ved Trimo på Tykmosevej 41, 4622 Havdrup. Fredag den 12. maj kl. 9.00 De sørger for morgenkaffe og rundstykker, mens vi kan se deres 1000 m2 store reservedelslager.
Vi skal bo i feriehuse lige ved vandet i flot natur. Se www. Kysthusene.dk Her skal vi nok få det hyggeligt.
Lørdag skal vi rundt i det flotte Nordsjælland, og vi sørger selvfølgelig også for frokost undervejs, ligesom vi gør de andre dage. Men lad os være ærlige: Pengene rækker længere i Jylland end Nordsjælland, så frokosterne bliver nok knap så overdådige, som de nogen gange har været. Men vi skal nok blive mætte, og oplevelserne er jo det vigtigste.
Apropos Lørdag aften, der har vi jo temafest. Årets tema er ”Kendisser” så det er rimeligt bredt og giver mange muligheder for en udklædning. Og vi skal nok belønne de opfindsomme, der er med til at gøre det underholdende.
Søndag formiddag skal vi ud på den sidste etape. Vi slutter af på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm, mellem Ringsted og Roskilde. Charmerende sted, og så er de fleste også kommet lidt tættere på hjem. Entré her er for egen regning, men vi har madpakker med, og præmieoverrækkelsen får vi overstået på hotellet.